Få professionel hjælp til at slippe af med den invasive plante
Japansk pileurt er en utrolig invasiv plante, som er meget svær selv at bekæmpe på grund af dens kraftige vækst og omfattende rodnet.
Derfor står jeg gerne klar til at hjælpe dig med bekæmpelse af japansk pileurt, hvis du har behov for det. Jeg hjælper blandt andet private husejere og erhvervskunder i Helsinge, Hillerød og resten af Nordsjælland med at slippe af med den invasive plante.
Derfor er japansk pileurt uønsket på grunden
Japansk pileurt er en meget invasiv plante, der inden for ganske kort tid overtager hele grunden, hvis den ikke bliver bekæmpet. Den kan blive helt op til 2,5 meter høj, og med dens invasive vækst skygger den derfor for alle andre planter, ligesom den omdanner lyse og åbne arealer til tætte og uigennemtrængelige bevoksninger. Den vokser som regel ved veje, vandløb og i krat, og bekæmpelse af japansk pileurt kan altid betale sig.